top of page

ZUMBACH
Zumbach er en ny dansk kunstner og producer, der med sin lyd ikke passer ind i én boks.
Lyden af fusions indie-pop/rock med inspiration af 70’erne og 80’ernes tid med plads til soloer i et nostalgisk og nyskabende univers. Hans ærlige tekster leger med det danske sprog – humoristiske og eftertænksomme – bundet sammen af fængende hooks og grooves, som både sætter gang i tankerne og som du ikke kan sidde stille til. Musikken skal ikke bare høres, den skal mærkes.
Den kreative proces som producer, sangskriver og multiinstrumentalist foregår i det lille hjemmestudie i hans lejlighed på Nørrebro, hvor han komponerer og indspiller alt hans musik selv. Han skriver altid ned, hvis han hører et sjovt quote fra folk omkring ham, optager spontane melodier sunget ind på memo, som han senere gør brug af.
Han er uddannet trommeslager på Syddansk Musikkonservatorium, og har spillet musik siden han sad på potte, i alverdens genrer og konstellationer. Hans inspirationskilder spænder bredt, fra trommeslagere som Anderson Paak, Phil Collins til kunstnere som One Two, Tøsedrengene, samt Suspekt med deres inkarnerede publikum, og måden at kombinere den humoristiske og seriøse musik.
Han har tidligere været producer og trommeslager i grupperne “Dual Heights” og "Nyt Blod" og været vant til at være i skyggen af den musik han har skabt. Nu er det hans tur til at vise sig frem, på trommer i front.

bottom of page